Kylling

Det skal ingen hemmelighed være, at jeg er stor fan af et lækkert stykke kylling, som er godt krydret, til min aftensmad. Der er flere forskellige årsager til at jeg synes det bare fungerer super. Bl.a. føler jeg en dejlig og langvarig mæthed efterfølgende, det er en af de kødprodukter som er mest miljøvenlige, det smager lækkert og indeholder et højt proteinindhold samt et relativt lavt kacl. indhold. Alt i alt synes jeg ganske enkelt det er en helt fantastisk del af et godt måltid. Derfor vil jeg gerne dele en opskrift, jeg faktisk laver ofte og som er både simpel og lækker.

Ca. 4 personer

Kyllingebryst, nye kartofler og rodfrugter

  • 800 g. kyllingebryst
  • Salt og peber
  • Paprika
  • Olivenolie til stegning
  • 500 g nye danske kartofler(el. blot kartofler)
  • 1 pose frosne rodfrugter

Hjemmelavet bearnaisesovse 

  •  1 rødløg
  • 4 ss. hvidvinseddike
  • 1 lille bundt koriander
  • 2 ss. vand
  • 2 stk persutriserede æggeblommer
  • 1 ss citronsaft
  • 150 g smør
  • Lidt revet parmesanost
  • Salt og peber

Salat

Grøn salat efter eget ønske. evt. iceberg, gulerødder, argurk, grønne bønner, peberfrugt, tomater mm.

Jeg holder selv meget af de poser man kan købe med færdigblandet salat, da man så får lidt af det hele uden det bliver i uoverskuelige mængder.

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave sovsen. Hak løget og korianderne  fint og kom dem i en gryde sammen med hvidvinseddiken.
  2. Lad hvidvinseddiken fordampe og tilsæt så de to ss. vand så løgene og korianderne ikke bliver svitset for hårdt.
  3. Smelt imens smøren i en kasserolle for sig.
  4. Tag gryden med koriander og løg af varmen og tilsæt lige efter vandet de to æggeblommer og pisk kraftigt så æggene ikke klumper.
  5. Tilsæt derefter det smeltede smør lidt efter lidt, mens der stadig piskes kraftigt.
  6. Kom gryden tilbage over varmen og tilsæt så citronsaft, lidt parmesanost, salt og peber og smag sovsen til.
  7.  Sørg for at sovsen kun lige kommer op at koge ganske let, mens der stadig piskes kraftigt og tag den så varmen og pisk fortsat i ca. 3 min. Så er sovsen færdig.
  8. Vask kartoflerne og sæt dem over at koge. Afhængig af deres størrelse skal de have mellem 25- 35 min.
  9. Kom de frosne rodfrugter i et ovnfast fad og krydder med salt, peber og evt. lidt chili eller karry. De skal have ca. 12-15 min. men se brugsanvisningen da det kan variere.
  10. Skær kyllingbryst stykkerne midt over så bliver de stegt.
  11. Krydder kyllingen med paprika, salt og peber. (Jo stærkere smag der ønskes, jo mere paprika. Prøvesmag evt. det første stykke)
  12. Kom olivenolie på panden og steg kyllingen ca. 5 min på hver side. Skær evt. et stykke over for at tjekke om den er færdig.
  13. Klargør salaten og sæt det hele på bordet.

Nemt, lækkert og sundt aftensmad på ca. 40-45 min. Personligt laver jeg gerne så jeg kan varme til rester én af de kommende dage, det er så dejlig nemt.