Mad, mennesker og sund fornuft

Sund balance hænger sammen med sund fornuft

For mig hænger sund balance uløseligt sammen med sund fornuft. Sund balance er for mit vedkommende ikke kun et spørgsmål om at finde balance mellem gulerødder og laktidspiber i et samfund hvor karriereræs og færdigretter er i fokus. Allerede fra jeg begyndte at kunne forstå en lille smule mere om mad, end at det var noget, man puttede i munden for at få maven til at holde op med at rumle, har mine forældre givet mig en opdragelse med fokus på respekt og ydmyghed for livet, og det man spiser. En taknemmelighed og erbødighed for det vi lever af har præget min barndom og dermed også min ungdom.

Sund balance og sund fornuft hænger for mit vedkommende sammen, fordi jeg mener at en sund balance også betyder, at man ikke spiser mere, end hvad kroppen har brug for. Man fråser altså ikke, det er hverken sund balance eller sund fornuft. Madspild er for mig et kæmpe samfundsproblem, og jeg vægter derfor dette højt i min egen dagligdag. Jeg synes, det fungerer super godt at lave store måltider, men det er ikke, fordi jeg hverken spiser for meget eller smider meget mad ud. Rester og genbrug af det mad man fik dagen før eller tidligere på ugen, er faktisk noget af det bedste jeg ved. Det er en super fed følelse at udnytte råvarene fuldt ud, og det kan faktisk gøres, næsten uden det vil føles som et restmåltid eller en straf. Har jeg f.eks. lavet kylling til mit pitabrød eller min mexicanske pandekage, bruger jeg kyllingeresterne i en work eller gryderet dagen efter. Det føles som et helt nyt måltid, men jeg har egentlig brugt nogle af de ting, jeg havde tilovers fra dagen før. Var der for mange pitabrød også, er det super lækkert og halvere pitabrødene og lave dem til minipizza, og det er iøvrigt også vildt lækkert at have med på madpakken! På den måde får jeg ikke blot undgået en masse madspild, jeg får også sparet en masse penge og samvittigheden har det godt.

Rigtig mange mennesker i det senmoderne samfund smider rigtig meget mad ud, de smider faktisk flere 100 kr. i skraldespanden om ugen uden egentlig at tænke over det. Hvis du mangler ideer, til hvordan du kan bruge dine rester på en lækker måde, må du endelig skrive, jeg er fyldt med ideer! F.eks. er en klassisk ting som pizza, et af de bedste restemåltider du kan lave.  For når sandheden skal frem, har vi også en tendens til at spise for meget mad, hvis vi har for meget. Derfor hænger sund balance og sund fornuft sammen..