Kend din krop

 

Kend din krop.. Det lyder nemt jo. Vi ved da alle sammen godt hvordan vi ser ud, hvordan vi har det og hvad vi synes fungere bedst for os. Eller gør vi? Nej det tror jeg ikke. Det har taget mig 6 år at finde frem til der hvor jeg er i dag og jeg kender min krop langt fra så godt som jeg kunne tænke mig. På de sidste 6 år har jeg svinget i vægt med et spænd på ca. 12 kg. Jeg har haft mere eller mindre muskelmasse og mere eller mindre fedt, men pointen er jeg har prøvet alle mulige forskellige kostplaner og træningsformer for at finde ud af hvad der passer lige præcis til min krop. Jeg har prøvet et træningsforløb hvor jeg løb minimum 10 km om dagen, jeg har prøvet et træningsforløb hvor jeg styrketrænede 6 gange om ugen, jeg har prøvet en blanding med 50/50 cardio og styrketræning. Jeg har fulgt en kostplan op til flere gange, men jeg har aldrig i nogle af mine intense forløb følt en tilfredshed med mig selv og min krop. Derfor kastede jeg mig fornylig ud i mit sidste projekt nemlig mit projekt som jeg kalder kend din krop, der handler om at finde en sund balance mellem træning, kosten og de hyggelige timer med vin og veninder

Kend din krop handler om at lære at kende dine behov og dine begrænsninger. Er du helt vild med at træne, men har en svaghed for bland selv slik kunne det måske faktisk betyde at du får trænet lige i overkanten og spist lige i underkanten. Eller er det op ad bakke at få trænings skoene på hver gang men du er tilgengæld en haj til det med sund kost og madlavning kunne det måske tyde på at din krop har det bedre med lang gåture som man endelig ikke skal undervurdere er en super træning. Bliver vi alt for forhippede på at være perfekte, forstået på den måde som vi ser på Instagram og i dvs. magasiner, det opstillede glansbillede af det som man hurtigt kan komme til at forbinde med det perfekte liv går det oftest galt. Galt i den forstand at man glemmer at tænke på sin egen krop og istedet tænker på kroppen som et stereotyp. Så laver vi i en periode alle de sunde retter der bliver reklameret med og går helt vild meget i fitness, siger nej til hyggeaftner med veninderne og inden længe er vores krop blevet så træt af os at det påvirker humøret. Mit budskab er derfor at vi skal mærke efter på os selv, finde en sund balance, en balance vi kan leve med hele livet og som gør os glade og tilfredse.