Lidt om mig

Mit navn er Sidsel Fangel Thygesen. Jeg er 21 år og studerer på Aarhus Idrætshøjskole. Jeg har interesseret mig for kost og træning siden jeg var 15 år, ca. den alder hvor jeg holdt op med at vokse op af, og i stedet begyndte at vokse ud af. Min erfaring med kost og træning bygger på egen erfaring samt dvs. kurser/uddannelser taget indenfor fitnessverden, hvor jeg har arbejdet som fitnessinstruktør samt holdinstruktør i Sports Center Danmark det sidste år. Jeg har selv været på dvs. kostplaner, haft personlig træner på op til flere gange og afprøvet flere forskellige trænings varianter i løbet af de sidste 6 år. Min erfaring med mine egne forskellige træning – og kostforløb har lært mig det, som jeg ser, som det vigtigste ved træning og kost i dag, nemlig at det er individuelt. Vi er som personer forskellige og vores krop og sind har forskellige måder at reagere på, og det bør vi i højere grad blive bedre til at udnytte.

Lidt fakta om mig:

  • DGI uddannet fitness og indoor cykling instruktør
  • Uddannet Les Mills Instruktør i koncepterne BODYATTACK, CXWORX og BODYPUMP
  • Underviser i flere freelancer hold (cirkeltræning, vandtræning mm.)
  • Elev på Aarhus Idrætshøjskole 2018
  • Påbegyndt personlig træner og sportsmassør – færdig nov. 2018
  • STX student 2017
  • Planer om at starte uddannelse Ernæring og Sundhed sommer 2019

Jeg har altid været glad for at bevæge mig, hvilket har gjort tilgangen til trænings delen nem for mig, da jeg ganske enkelt bliver glad af det. Min udfordring har været at finde den træningsform, der passer helt perfekt til mig. Ikke bare perfekt som i, det er her jeg forbrænder flest kalorier, eller det er her jeg bygger mest muskelmasse, men perfekt i den forståelse, at det er når jeg træner på den her måde, og med den her mængde, at jeg har det rigtig godt både i krop og sind. For når man finder der hvor træningen passer helt perfekt også for hovedet, er den nemlig også med til at skabe overskud til resten af dagen, til kosten, til vennerne, til skolen, familien eller hvad det nu ellers er der fylder i ens liv. Det kan være svært at finde den balance, særligt fordi den er individuel. Kend din krop handler derfor om at finde balance med træning, kost og hygge på et niveau hvor hovedet kan følge med. Så følg endelig med hvis du søger lidt inspiration til at gøre din hverdag så godt som perfekt!